Græskarmuffins

Niveau: Mellem
Portioner: 6-8 små muffins
Alder: Fra 6 mdr+

Ingredienser

  • 1 æg
  • 1 moden banan
  • 1 1/2 dl mel (brug den mel, du ønsker)
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 (lille) hokkaidogræskar

Vejledning

Skær skrællen af hokkaidogræskaret og fjern græskarkernerne. Skær græskaret i grove tern. Kom dem i et ovnfast fad og vend dem i lidt olie.

Bag græskarternene ved 200 grader i en forvarmet ovn i ca. 20-30 minutter (stik i dem – hvis de slipper er de færdige).

Lad græskarternene afkøle og blend dem til en fin puré.

Mos bananen og pisk banan, græskarmos og æg sammen. Tilsæt kardemomme, bagepulver og mel og rør det grundigt sammen.

Fordel dejen i 6-8 små muffinforme og bag dem ved 180 grader i ca. 15 minutter. Tjek løbende om de er færdige – der er stor forskel på ovne.

Nydes både kolde og lune – og med og uden smør.

TIP De kan både bruges til morgenmad, mellemmåltid, fingermad og i madpakken:-)

SERVERINGSFORSLAG:

👌🏼 Serveres som fingermad (fra 6 mdr), skåret ud, så det passer til din babys alder (fra ca. 6-8 mdr skåret i halve, fra ca. 9 mdr+ skåret i små haspere). I Klub Mini får du adgang til et kæmpe FINGERMADS-GALLERI med inspiration til, hvordan du kan servere fingermaden for din baby.

 

💧 Lad gerne dit barn øve sig i at drikke af kop til måltidet.

 

❄️ Kan opbevares i ca. 3 dage på køl. Er velegnet til at fryse ned.

FÅ 65 HYGGELIGE SAMTALE-STARTERE, DER GØR DET SJOVT AT SIDDE VED SPISEBORDET.