Jordbærpandekager m. havregrødsrester
Niveau: Nem
Portioner: 4-5 mellemstore pandekager
Alder: Fra 6 mdr+
Ingredienser
-
1 dl havregrød
-
1/2 dl sirup (hvis du undlader siruppen kan baby spise med fra 6 måneder)
-
2 æg
-
1 dl mel (jeg brugte glutenfri havremel, men du kan bruge hvedemel, speltmel, rugmel eller hvad du lyster)
-
1 tsk bagepulver
-
1 tsk vaniljepulver
-
1 dl friske jordbær (delt i kvarte stykker)
Vejledning
Skyl jordbærrene og lad dem tørre helt.
Kom alle ingredienserne i en skål (på nær jordbærrene), og pisk det godt sammen – brug gerne en elmixer.
Rør til sidst jordbærrene i.
Bag hver pandekage i lidt smør på en pande ved lav varme. De er bløde i teksturen, så vær forsigtig, når du vender dem med en palette.
De smager skønt både kolde og lune – og hele familien kan spise med. De er også super gode i madpakken.
SERVERINGSFORSLAG:
👌🏼 Serveres som fingermad (fra 6 mdr), skåret ud, så det passer til din babys alder (fra ca. 6-8 mdr skåret i stave, fra ca. 9 mdr+ skåret i små haspere). I Klub Mini får du adgang til et kæmpe FINGERMADS-GALLERI med inspiration til, hvordan du kan servere fingermaden for din baby.
💧 Lad gerne dit barn øve sig i at drikke af kop til måltidet.
❄️ Kan opbevares i ca. 3 dage på køl. Er velegnet til at fryse ned.