Niveau: Nem
Portioner: 4-5 mellemstore pandekager
Alder: Fra 6 mdr+
Ingredienser
- 1 dl havregrød
- 1/2 dl sirup (hvis du undlader siruppen kan baby spise med fra 6 måneder)
- 2 æg
- 1 dl mel (jeg brugte glutenfri havremel, men du kan bruge hvedemel, speltmel, rugmel eller hvad du lyster)
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljepulver
- 1 dl friske jordbær (delt i kvarte stykker)
Vejledning
Skyl jordbærrene og lad dem tørre helt.
Kom alle ingredienserne i en skål (på nær jordbærrene), og pisk det godt sammen – brug gerne en elmixer.
Rør til sidst jordbærrene i.
Bag hver pandekage i lidt smør på en pande ved lav varme. De er bløde i teksturen, så vær forsigtig, når du vender dem med en palette.
De smager skønt både kolde og lune – og hele familien kan spise med. De er også super gode i madpakken.
❄️ Kan opbevares i ca. 3 dage på køl. Er velegnet til at fryse ned.