Skal børn smage på maden?
Vi er alle født med forskellige smagspræferencer. Det kan nogle gange være lidt svært at huske på, når det gælder vores børn. Mange gange overfører vi vores egne smagspræferencer til dem…
Men det er de færreste, der kan lide al mad. De fleste af os har nogle grundsmage, som kan være lidt udfordrende (smagen bitter kan fx være lidt tricky). Eller nogle konsistenser, som vi ikke bryder os om. Og det er helt ok! Også når det gælder vores skønne børn.
Det der er vigtigt at huske på er, at vores smagsoplevelser hele tiden ændrer sig – især hos vores børn. De ændrer sig i forhold til de omgivelser de er i, hvor meget tryghed der er i forbindelse med måltidet, hvem de er sammen med m.m.
Mange nye smagsoplevelser skal læres. Nogle gange er de nemmere at lære end andre (det er meget individuelt). Andre gange kræver det at man øver sig rigtig længe (!) – og i nogle tilfælde lærer man det ikke (og det kan iøvrigt skyldes mange ting bl.a. vores sensoriske opfattelse/regulering, pædagogikken omkring måltidet, motorik osv.)
Skal vores børn smage på al ny mad?
Ikke hvis du spørger mig.
Jeg er som udgangspunkt ikke særlig glad for, at der er en regel.
Jeg er meget stor tilhænger af, at vores børn selv regulerer – og selv smager, når de er klar.
Så længe vi sørger for at følge ansvarsfordelingen (læs mere om denne i artiklen “Sådan undgår du magtkampe ved spisebordet”) og være gode rollemodeller, så skal de nok finde deres egen vej i deres smagsoplevelser.
Vores børn lærer (bl.a.) af at spejle sig i os forældre. Betyder det, at vi skal lære dem at spise al mad? Eller at man ikke må sige “nej tak” til noget mad? Bestemt ikke. At sige nej tak er også at lære sine egne grænser at kende.
Må man aldrig bede sit barn om at smage?
Men man kan ikke skære alle over én kam. Så meget er sikkert. For alle børn og familier er forskellige – og hvad der fungerer for nogle, fungerer ikke for andre.
Derfor fungerer det også for nogle familier, at spørge sit barn, om han/hun har lyst til at smage.
Men… Her skal man være yderst opmærksom på, at det altid er helt ok, hvis barnet ikke har lyst til at smage. Ingen tvang, tak. Og barnet må altid gerne spytte maden ud igen (fx i en serviet).
I de familier, hvor jeg fraråder, at man beder sit barn om at smage på maden er for mange magtkampe omkring spisebordet. For her har barnet brug for at opleve at få det fulde ejerskab over sin egen mad igen – uden at mor/far blander sig.
Sidst men ikke mindst er det naturligvis vigtigt, at vi lader vores børn få kontrollen over deres egen mad. Vi bestemmer ikke hvor meget, vores børn skal spise – det gør de udelukkende selv. Det er en gylden regel for bl.a. at undgå konflikter omkring middagsbordet.
Kærligst
Charlotte
