Babys måltider 11-12 mdr

HØJDEPUNKTER

 

🥦 Lad gerne din baby spise så meget som muligt selv. 

 

🥦 Lad din baby spise med af familienmaden, så du undgår at bruge alt din tid i køkkenet. 

 

🥦 Tilbyd gerne grød og mos (udover fingermaden) – men prøv at lade din baby selv spise med det med skeen. 

 

🥦 Måltiderne skal være forbundet med noget hyggeligt for baby. Sørg for at stemningen er god, når I sætter jer til bords. Ellers vent 5 minutter. 

 

🥦 Din baby begynder at være mere selvstændig og udvise mere personlighed – også omkring spisebordet. Sørg for hele tiden at huske på, hvad der er DIN rolle ved spisebordet: At du (og din partner) sørger for HVAD der kommer på bordet, HVORNÅR der spises og HVOR der spises. Og det er din baby der bestemmer HVAD der bliver spist, HVOR MEGET der bliver spist og OM der bliver spist. Pres og kontrol omkring din babys mad er aldrig godt. Det gælder lige indtil dit barn flytter hjemmefra❤️

 

🥦 I denne alder kan du tilbyde 3 hovedmåltider og 1-3 mellemmåltider. Det er meget forskelligt, hvor om baby trives med 1, 2 eller 3 mellemmåltider. Nogle gange kan for mange mellemmåltider tage appetitten fra hovedmåltidet. Gør hvad der fungerer for jer. 

 

🥦 Hvad angår portionsstørrelse lad din baby spise, indtil han er mæt. 

 

🥦 Sørg for at der altid er noget mad på bordet, som din baby kan lide (tryghedsmad). Men det er lige så vigtigt at tilbyde mad, som din baby øver sig på. Og nogle gange kan det tage lang tid at lære at blive tryg ved noget ny mad. Bliv ved med at servere det. 

 

🥦 Måske undrer du dig over at din baby stadig grisser så meget. Det er helt normalt – og det bliver langsomt bedre med tiden. Hæng i!

 

🥦 Sørg for at fyre godt op for smagsoplevelsen. Brug gerne masser af krydderier, hvidløg osv. Det er med til at forebygge “kræsenhed” senere hen. 

 

🥦 Sørg for at variere madens konsistens og struktur, så din baby hele tiden kan øve sine tyggeevner og få nye sanseoplevelser. Husk dog at baby ofte skal bruge tid på at vænne sig til nye forandringer omkring maden. 

 

🥦 Du kan opleve at din baby begynder at afvise noget mad, som hun har kunne lide før (fx grøntsager og kød). Det er også helt normalt, og det går over hurtigere, hvis du ikke blander dig i, hvad og hvor meget din baby spiser. Du må endelig ikke presse på. Du kan meget mere om dette i min video om ansvarsfordelingen ved spisebordet i modulet “START DIN BABYS MADREJSE HER”.

 

🥦 Hjælp din baby med at øve sig på at drikke af åben kop. 

 

BLIV EN DEL AF KLUB MINI

Klub Mini er mit store online spiseunivers til dig med en baby i huset. 

Her viser jeg dig vejen til, hvordan du lærer din baby at få dejlige måltidsoplevelser og masser af madglæde.

Klik på billedet og læs mere mere om det magiske madunivers.

FÅ 65 HYGGELIGE SAMTALE-STARTERE, DER GØR DET SJOVT AT SIDDE VED SPISEBORDET.