Mango/æblemos
Niveau: Nem
Portioner: ca. 2
Alder: Fra 4 mdr+
Ingredienser
- 1 moden mango
- 1 stort æble (koges)
- 1 knivspids kardemomme (kan undlades, men det smager fantastisk)
Vejledning
Skræl æblet, skær kernehuset væk, og kog æblet i en gryde med vand i ca. 2-3 minutter.
Skær så mange stykker af mangoen, som du kan – skær helt ind til stenen. Skær herefter skrællen af mangoen væk, så du kun har mango-”kødet” tilbage.
Kom mangoen op i gryden til det kogte æble, tilsæt evt kardemomme og blend herefter til en fin puré.
Denne mango/æblemos smager fantastisk ovenpå havregrød eller øllebrød.
SERVERINGSFORSLAG:
🥣 Blend maden, hvis du ønsker en helt fin puré. Du behøver ikke tilsætte fedtstof og mme til frugtmos.
🥄 Hvis din baby skal til at øve sig på mad med grovere struktur, så brug fx en gaffel til at findele/mose maden med.
👌🏼 Server det evt som fingermad. Fra 6-8 mdr kan du tilbyde en tyk mangostav med tykkelse og længde af to voksenfingre. Æblet kan du skrælle, halvere, fjerne kernehuset, koge det og lade din baby gnave af det. Fra 9-12 mdr kan du servere mango i små haspsere. Æblet skal koges og du kan servere det skåret i tynde skiver.
I Klub Mini får du i FINGERMADS-GALLERIET inspiration til, hvordan du kan servere fingermad for din baby.
💧 Lad gerne dit barn øve sig i at drikke af kop til måltidet.
❄️ Mosen opbevares i ca. 1 dag på køl. Er velegnet til at fryse ned i mindre portioner.