Kokosmüsli

Niveau: Mellem
Portioner: 4-5 dl
Alder: Fra 1 år

Ingredienser

  • 100 g grovvalset (eller finvalset) havregryn
  • 100 g speltflager
  • 3 spsk kokosolie
  • 50 g grofthakkede mandler (hak dem helt fint, hvis dit barn er under 3 år)
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g grofthakkede hasselnødder (hak dem helt fint, hvis dit barn er under 3 år)
  • 50 g dadler
  • 1 tsk vaniljepulver
  • ½ tsk stødt kanel
  • 1 dl sirup

Vejledning

Denne müsli med kokos har jeg tidligere lavet i Go’ Morgen Danmark – og det er ikke kun børnene herhjemme, som er vilde med müslien… værterne var også ret glade for den;-)

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.

Kom kokosolie og sirup i en gryde og smelt det sammen. Hæld de tørre ingredienser ned i gryden til sukkerblandingen og rør godt rundt!

Kom bagepapir på en bageplade og kom müslien derpå.

Fordel müslien i et tyndt lag ud på bagepapiret. 

Müslien skal bages i ca. 10-15 min. ved 170 grader i en forvarmet ovn.

Du skal huske at røre i muslien jævnligt, ellers brænder det på.

Afkøl det og server det ovenpå en portion yoghurt naturel. Kom evt. lidt frisk frugt på også.

Kan holde sig i en lufttæt beholder i ca. 3 uger. 

FÅ 15 HYGGELIGE SAMTALE-STARTERE, DER GØR DET SJOVT AT SIDDE VED SPISEBORDET.

Andre populære opskrifter

0